Tale/hørelærerens arbejde består i at yde specialpædagogisk bistand til børnehavebørn (Specialbørnehaven) og skolebørn, der har vanskeligheder med sprog og udtale og manglende verbal tale.

Desuden gives råd og vejledning til de voksenpersoner, der har med børnene at gøre: Forældre, lærere og SFO-personale.

Tale/sprogvanskeligheder er en fællesbetegnelse for mange forskelligartede problematikker, som bl.a. omfatter forsinket sprogudvikling (udtale, ordforråd, sætningsdannelse og grammatik), læsp, snøvl, løbsk tale, stammen og vanskeligheder med forståelse af sproget samt hørevanskeligheder.

Tale/hørelæreren tager ekspressive test (talt sprog) og impressive test (forståelse af det talte sprog). Ligeledes vurderes kommunikation for børn uden verbalt sprog. Der udarbejdes en skriftelig redegørelse vedrørende barnets sprog og tale/kommunikative evner.

Hvis nødvendigt etableres individuel talepædagogisk undervisning og forskellige tale/sproglige pædagogiske foranstaltninger på klassen. Undertiden inddrages også forældre i arbejdet.

 

Tale-hørelærer – metoder:

Tegn til Tale (TTT) undervisning:

TTT er et understøttende hjælpemiddel for sprogsvage børn og unge og bruges således, at der sættes tegn på de meningsbærende ord i sætninger. Tegnene er de ”naturlige” tegn samt tegn fra døves tegnsprog. Der skal understreges, at TTT ikke er tegnsprog.

Der er flere formål og fordele ved at anvende TTT:

  • Man bringer sproget på et synligt plan. Man visualiserer ordene, mens man taler.
  • Man undgår forvekslingsord, dvs. ord der lyder ens og derfor nemt forveksles, når de høres. Tegnene forveksles ikke på samme måde.
  • Man forenkler automatisk sproget, når man bruger støttetegn. Man nedsætter talehastigheden – taler ofte tydeligere, hvorved man bliver mere klar i sin kommunikation.

På skolen arbejdes der i alle enheder med Tegn til Tale. Personalet modtager undervisning i Tegn til Tale af to særligt uddannede lærere fra skolen. I de interne kurser kan også familier, vognmænd, aflastningsfamilier og andre deltage.

Orofacialregulationsterapi  – Dr. Castillo Morales koncept

Mange børn med nedsat fysisk og eller psykisk funktionsevne har store problemer med tonus (muskelspænding), med spise og drikkefunktion og med kommunikation. Dette har længe været kendt og i de senere 25 år har der internationalt været arbejdet med tidlig diagnostik og behandling og undervisning. I Argentina har fysioterapeut og rehabiliteringslæge Rudolfo Catillo Morales arbejdet med et koncept, der består af undersøgelse og behandling af disse børn.

Konceptet bygger foruden selve behandlingsformen på opfattelsen af, at ingen faggruppe alene har tilstrækkelig viden til at opnå tilfredsstillende resultat, men optimal behandling opnås gennem en tværfaglig, helhedsorienteret indsats, dvs. gennem et oralmotorisk team. Dette team består af: tandlæge, ergoterapeut, fysioterapeut, talepædagog, speciallæge. Dets opgave er at afdække barnets udviklingstrin og ressourcer og derefter opstille målrettet behandlingsprogram afstemt efter barnet.

I 1997 blev Morales behandlingskoncepet introduceret i Danmark og siden blev der etableret flere oralmotoriske teams i forskellige amter. Erfaringer har vist, at den tværfaglige indsats nytter og der ses gode resultater.

Behandlingen består af:

  • Neuro-motorisk kropsterapi.
  • Orofacialreguleringsterapi. (stimulering i ansigt, mund og svælg)
  • Anvendelse af palatinaplader.

Det motoriske i kroppen påvirker mundmotorikken og vi skal således indover kroppen, hvis vi vil behandle orofacialt.

Den manuelle stimulering består af:    

  • Tryk og strygning på muskelen
  • Træk fra muskelens fixpunkt.
  • Vibration.

Der startes altid med åndedrætsøvelser.

Barnet og forældrene indgår i konceptet som ligeværdige samarbejdspartnere, dvs. det er vigtigt, at barnet er motiveret til at deltage, der gøres ikke noget, barnet ikke vil være med til. Forældre deltager aktivt, dvs. udfører også stimuleringen derhjemme.

Formålet med barnets undervisningsplan er selvfølgelig at forbedre barnets situation, alt efter hvilke vanskeligheder det har, at højne tonus i kroppen. Undervisningsplanerne vil være forskellige ved f.eks et barn med Ds. eller cerebral parese (spasticitet). Suge, sutte, synke funktionerne er vigtige for udviklingen af tale, og for nogle børn handler det i første omgang måske om nogle små mål, der skal nås, før man kan gå videre med andre ting, for nogle med verbal tale er det måske forberedelse til at opnå bedre artikulation.

Et barn kan f.eks. have oralmotoriske vanskeligheder med en hypoton (slap) tunge, der uhensigtsmæssigt falder meget ud og med åbenstående mund. Undervisningsplanen vil således især indeholde øvelser til at få tungen tilbage og stimulere læbelukke, kombineret måske med en gane-plade. Hvis barnet har svagt eller manglende læbelukke har det heller ikke et korrekt interoralt tryk, som er vigtigt for at forme lydene og ordene.

Irene Johansson sprogprojekt:

Irene Johansson, professor ved Institut för Handicap och Språk ved universitetet i Karlstad i Sverige, har udviklet et omfattende sprogtræningsmateriale for børn med sproglige indlæringsvanskeligheder. Der lægges vægt på tidlig kommunikationsindsats og en træningskultur med mange gentagelser og repetition på kreative måder.

Skjernåskolen og Specialbørnehaven samarbejder omkring denne tidlige sprogstimulering. Der kan dannes et netværk af pædagog, talepædagog, familiemedlemmer og evt. aflastningsfamilie omkring barnets sproglige udvikling.

Skolens og børnehavens tale/hørelærere er:

Birgithe Årup

Susanne Häusslein.

Tlf. 99741920/99741933